Ny Servicetekniker

Ny Servicetekniker

Jesper Kristensen blev for nylig ansat som ny servicetekniker i STYREG Drives.

Han er 43 år og har været industrielektriker i 27 år. Han har blandt andet været 12 år ved Arla som industrielektriker og som vedligeholdstekniker på Glycom, hvor han arbejdede indtil jobskiftet for nylig. Nogle af hans spidskompetencer er kalibrering og instrumentering.

Hans primære opgaver i STYREG bliver vedligehold / service samt reparationer og fejlfinding på diverse drev.

”Jeg har altid godt kunne tænke mig at være kørende tekniker, da det giver en afvekslende arbejdsdag med masser af spændende udfordringer,” siger han.

Jesper skal arbejde med udgangspunkt fra sit eget hjem i Tjæreborg ved Esbjerg.

”Jeg er blevet taget rigtig godt imod af alle i STYREG. Der har været en dejlig stemning og masser af god værkstedshumor. Arbejdsopgaverne har også været både spændende og lærerige,” siger han.

 

 

 

 

 

Ny elektrikerlærling

Ny elektrikerlærling

Simon Candsi Gøttler begyndte ved årsskiftet som elektrikerlærling i STYREG.

Han er 26 år gammel og bor i Trige ved Århus, hvorfra han kommer til at køre rundt til det meste af Jylland.

”Jeg søgte lærepladsen hos STYREG, fordi jeg syntes, den lød både spændende og udfordrende, og STYREG virkede som et sted, hvor jeg virkelig kunne udvikle mine færdigheder og blive en dygtig elektriker,” siger Simon.

Her i starten følger han på skift teknikere fra alle afdelingerne – det vil sige STYREG Drives, STYREG Heating og STYREG El. Dermed får han snuset lidt til de forskellige arbejdsopgaver, der er i STYREG. På sigt kommer han til at køre ud på serviceopgaver selv.

”Jeg synes virkelig min første tid har været god. Jeg er blevet taget rigtig godt imod, og jeg har oplevet, hvordan alle de teknikere, jeg har fulgtes med, udover at være vildt dygtige, også har været meget interesserede i at lære fra sig. Det sætter jeg meget stor pris på,” siger han.

Simon har tidligere arbejdserfaring som lufthavnsoperatør/brandmand i Århus Lufthavn. Arbejdet indebar blandt andet forskellige driftsmæssige opgaver, når fly skulle lande og lette.

”Jeg besluttede mig for at starte på elektrikeruddannelsen i 2023. Jeg er lidt af en nørd, når det kommer til teknik og elsker at fordybe mig i mine opgaver. Når noget for eksempel er i stykker, så synes jeg det er fedt at undersøge, hvordan man får det til at virke igen,” siger han.

 

 

El-bilerne gør deres indtog

El-bilerne gør deres indtog

Selvom vi efterhånden har STYREG-medarbejdere bosat i alle dele af landet, så skal de jo stadig fragte sig i bil fra den ene serviceopgave til den næste. Til det har vi haft stor glæde af et virkelig godt samarbejde med Uggerhøj Biler, som har leveret vores mange Skoda-servicebiler gennem en årrække.

For nylig fik vi tilføjet to nye Skoda Enyaq el-biler til samlingen, og yderligere en af slagsen er bestilt.

I STYREG har vi nemlig besluttet, at vi fremover vil satse på el-biler ved fremtidige nyanskaffelser.

 ”Vi må medgive, at de nye modeller har vist sig at fungere aldeles fortræffeligt til vores behov, og at det så er en grønnere måde at transportere sig på, gør jo heller ikke spor,” siger servicechef og partner i STYREG Heating Jørgen Seerup.

”I vores dagligdag hjælper vi med at reducere vores kunders strømforbrug og mindske deres co2 udslip, og derfor er det en naturlig udvikling for STYREG, at vi også selv gør noget for at mindske CO2-udslippene,” siger Jørgen Seerup.

 

 

Ny servicetekniker

Ny servicetekniker

Gert Geilager Hansen er netop blevet ansat som servicetekniker i STYREG.

Med udgangspunkt fra Korsør skal han primært servicere Danfoss Drives frekvensomformere på Sjælland.

Gert er uddannet industrielektriker ved Danfoss i Nordborg. Han har tidligere arbejdet som servicetekniker på bilvaskemaskiner og med vedligehold på Tyra Øst-platformen i Nordsøen.

”Jeg søgte og sagde ja til jobbet i STYREG, fordi det lød udfordrende, hvor to dage ikke er helt ens. Nu har jeg snart været her en uge og føler mig godt taget imod og glæder mig til at blive en del af holdet,” siger han.

 

 

 

Ny økonomimedarbejder

Ny økonomimedarbejder

Ann-Christine Fransson begyndte for nylig som bogfører og økonomimedarbejder hos STYREG i Sverige.

Ann-Christine – eller Anki som hun gerne kaldes – har lang erfaring med blandt andet bogføring og økonomi efter at have drevet en butik i det centrale Gøteborg i over 30 år med alt hvad dertil hører.

“Jeg havde efterfølgende et ophold i Borås som økonomichef i en virksomhed i 4 år, inden jeg kom til STYREG AB i Kinna – hvor jeg også bor.”

“Jeg har fået et meget positivt indtryk af STYREG i løbet af min første tid her,” siger hun.

 

 

 

Ny medarbejder

Ny medarbejder

Susanne Mølgaard begyndte for nylig som servicekoordinator i STYREG.

Hun er tiltrådt i afdelingen i Galten, hvorfra hun blandt andet skal koordinere teknikere til serviceopgaver i hele Danmark.

Susanne kommer fra en stilling som distributionsleder i FK Distribution, hvor hun var ansat i 18 år.

”Jeg søgte jobbet, fordi jeg syntes det lød spændende – med en masse nye udfordringer.”

”Mine første indtryk er da også, at det er et mega spændende job, og jeg er blevet taget rigtigt godt imod af en masse dejlige kollegaer,” siger hun.