Selvom vi efterhånden har STYREG-medarbejdere bosat i alle dele af landet, så skal de jo stadig fragte sig i bil fra den ene serviceopgave til den næste. Til det har vi haft stor glæde af et virkelig godt samarbejde med Uggerhøj Biler, som har leveret vores mange Skoda-servicebiler gennem en årrække.

For nylig fik vi tilføjet to nye Skoda Enyaq el-biler til samlingen, og yderligere en af slagsen er bestilt.

I STYREG har vi nemlig besluttet, at vi fremover vil satse på el-biler ved fremtidige nyanskaffelser.

 ”Vi må medgive, at de nye modeller har vist sig at fungere aldeles fortræffeligt til vores behov, og at det så er en grønnere måde at transportere sig på, gør jo heller ikke spor,” siger servicechef og partner i STYREG Heating Jørgen Seerup.

”I vores dagligdag hjælper vi med at reducere vores kunders strømforbrug og mindske deres co2 udslip, og derfor er det en naturlig udvikling for STYREG, at vi også selv gør noget for at mindske CO2-udslippene,” siger Jørgen Seerup.