


Lokalt servicelager
Mange har hørt om Danfoss’s store lager – Global Service Stock
Men de færreste kender til Local Service Stock.
Det sidste befinder sig i Galten og er et næsten nyt lager bestående af rundt regnet 50 frekvensomformere.
På grund af den lette tilgængelighed har STYREGs teknikere på det seneste kunnet yde hurtig support til flere virksomheder.
Ifølge Frank Nielsen fra STYREG, er det netop meningen at Local Service Stocks frekvensomformere skal bringes i spil, når en virksomhed står med et akut behov.
– I Danmark og Norden har vi vænnet kunderne til en reservedelstid på 4-5 timer, fortæller han.
Af den grund har STYREG via Danfoss Salg Danmark nu indkøbt et stort antal frekvensomformere. Alle er udvidede modeller, der kan dække bredt – fra 0,25 kW til 315 kW. Dermed kan de løse op til 90 procent af alle opgaver.
– På grund af Local Service Stock kan STYREG hjælpe kunderne på meget kort varsel, hvis de for eksempel ringer midt om natten, og har fået et nedbræk, og gerne skal have fabrikken op at køre igen med minimalt driftstab, siger Frank Nielsen.
Kan løse de flestes behov
Naturligt nok er det ikke alle typer omformere, man har på nødlageret i Galten. Men de tilgængelige frekvensomformere kan hver især løse opgaverne for flere typer omformere.
Der er for eksempel bremser i dem alle, da det i nogle tilfælde er nødvendigt for at kunne at løse opgaven, mens det i andre tilfælde ikke vil være nødvendigt.
– Så får man akut brug for en omformer, skal man regne med at STYREG kan fikse problematikken, men det kan være at frekvensomformeren, man får, er lidt mere avanceret, end der egentlig er behov for, siger Frank Nielsen.
Kontakt Frank Nielsen på post@styreg.com eller 70257055 (Hotline), efter kl. 16.00 samt i weekender på 74882222

Ny servicetekniker
I Sverige har Andreas Blomberg börjat som ny servicetekniker på STYREG.
Han kommer närmst från en anställning på Volvo personvagnars fabrik i Torslanda, Göteborg, där han arbetat som underhållstekniker.
”Parallellt med arbetet på Volvo har jag de senaste åren studerat kurser med el och automation som inriktning. Jag ser fram emot den utmanande och utvecklande arbetsmiljön som STYREG erbjuder,” berättar Andreas Blomberg.
Andreas är baserad på huvudkontoret i Kinna.

Ny servicetekniker
For nylig startede Jeppe Salk hos os som servicetekniker. Han har en vigtig rolle i at hjælpe vores industrikunder med fejlretning.
“Styreg er en attraktiv arbejdsplads hvor jeg kan udvikle mig personligt og arbejdsmæssigt. Det er en arbejdsplads med rige muligheder for dygtiggørelse – bl.a. gennem læring af de mange erfarne kolleger. Jeg ønsker også at blive specialist inden for Danfoss Drives VLT og Vacon frekvensomformere samt Comsys filtre”
Jeppe kører ud fra hovedkontoret i Galten.

Lena er servicekoordinator

På hovedkontoret i Galten er Lena Møller Pafiti startet som ny servicekoordinator og administrativ medarbejder. Lena kommer senest fra BAUHAUS Danmark, hvor hun i de sidste 7 år har arbejdet som driftsassistent og hun har tidligere været ansat som servicekoordinator hos Carrier Refrigeration. Derfor besidder hun en masse viden og erfaringer som nu kan folde sig ud her hos os.
“Jeg har sjældent mødt en virksomhed, der er så rummelig, og hvor alle bliver hørt og set. Her er team spirit, højt humør og dygtige mennesker, der står klar til at give den bedste mulige start på et nyt jobeventyr. Jeg bliver uden tvivl meget glad for at være her – hvor jeg, udover at få nogle søde og dygtige kollegaer, også bliver udfordret personligt såvel som fagligt. Jeg ser meget frem til et langt og godt samarbejde og til at lære alle mine nye kollegaer bedre at kende.”
Velkommen til Lena!

Ny tekniker i Norge: Gord’s

Vi byder velkommen til Gord’s Comonicar, der er startet som servicetekniker i Norge. Her skal han arbejde med service på Danfoss Drives.
Han har mere end 10 års sammenhængende erfaring som ingeniør indenfor automation, elektronik og service. Efter endt uddannelse til bachelor i elektronik og kommunikation arbejdede han to år i fødelandet Filippinerne, inden han flyttede til Norge og fortsatte karrieren i Oslo og Drammen.
Hermed er organisationen i Norge dobbelt så stor – velkommen til Gord’s!