For at kunne betjene alle kundegrupper optimalt har Danfoss og STYREG indgået aftale om, at STYREG bliver Danfoss Drives salgspartner per 1. oktober 2023. Aftalen betyder, at udvalgte kunder fremover handler frekvensomformere, tilbehør og andet service direkte med STYREG.

Aftalen er indgået fordi Danfoss ønsker at betjene alle danske VLT/VACON-kunder, så de får løst deres opgaver hurtigt og smidigt.

STYREG har lagerført udvalgte frekvensomformere fra 1,5 til 250 kW. Normal levering vil primært være med fragtmænd. Ved hastelevering er det via fragtmænd ekspres. STYREG’s lager ligger centralt ved E45 i Skanderborg Kommune, og lokationen bidrager derfor til en god logistik.

Specialviden med i købet

STYREG har siden 2009 været servicepartner for Danfoss inden for VLT og Vacon frekvensomformere og er, ifølge Nordeuropæisk chef for Danfoss, Claus Larsen, den perfekte partner til også at udføre teknisk salg af nye Danfoss frekvensomformere.

”Kunderne kan få den specialviden, der er nødvendig, når der skal udvælges en frekvensomformer til en specifik opgave. Ofte er det ikke kun et spørgsmål om motorens påstemplede elektriske effekt, men også om den opgave som systemet skal løse. Denne specialviden er ligeledes vigtig i forhold til installationsforhold, applikationer med mere,” udtaler Casper Daugaard, key account manager Danfoss salg Danmark.

Alt på ét sted

René Gabriel, som er partner og salgsansvarlig for STYREG, supplerer:

”For kunderne er den nye aftale optimal. Vi kan nu levere dagligt – eller finde en midlertidig løsning, hvis det er en hastesag. Kunden kan få rådgivning om Danfoss frekvensomformere, installation og meget mere, og de kan bestille Danfoss Drives komponenter samt få hjælp til opstart og indregulering ét sted,” siger han.

Rene Gabriel tilføjer at man i STYREG er meget fornøjede, idet aftalen også er en blåstempling af de sidste 14 års samarbejde omkring service.

Skulle du have spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte Rene Gabriel.

Kontaktinfo:

STYREG POST@STYREG.COM +45 70257055

Rene Gabriel REG@STYREG.COM  +45 30460432

 

Kort om STYREG

STYREG er specialister i styring, regulering og reparationer af Danfoss VLT frekvensomformere samt VACON frekvensomformere.

STYREG leverer teknisk rådgivning og service og inspirerer sine kunder til at opnå energibesparelser og optimal drift af deres anlæg.

STYREG er Drive Pro® servicepartner og salgspartner.