I Norge er Alexander Thorvald Skytte netop blevet ansat som servicetekniker i STYREG.

Han er 37 år og har tidligere arbejdet som selvstændig elektriker.

“Jeg søgte jobbet fordi, at jeg godt kan lide at lære nyt, og jeg synes, det virker spændende at være med til at bygge den “nye” norske afdeling i Holmestrand op og samtidig være med til at udvikle STYREG Norge,” siger han.

STYREG er netop flyttet fra Drammen til Holmestrand og Alexander Thorvald bor – ganske belejligt – kun 14 minutter væk.

“Jeg har fået en fantastisk modtagelse og har været involveret i opgaver allerede,” siger han.

Alexander Thorvald skal hovedsageligt arbejde med service og vedligeholdelse af VLT og Vacon frekvensomformere på værkstedet i Holmestrand og ude på opgaver hos kunder.

I disse dage er han også med til at organisere og opbygge det nye STYREG-kontor.