Rikke Hedemand begyndte for nylig som intern teknisk sælger i STYREG
Hun er 46 år gammel, bor i Greve og skal arbejde fra kontoret i Karlslunde. Blandt hendes arbejdsopgaver bliver at assistere vores kunder i forbindelse med køb af retrofit, serviceaftaler og Site Assessments.
Rikke er uddannet markedsøkonom og har været ansat i næsten 15 år hos A/S Dansk Shell, hvor hendes ansvarsområde har været forhandling og rådgivning af Shells porte folie indenfor automotive og industrielle smøremidler, fyrings-/dieselolie, flådestyrringssystemer samt brændstof til industri, fleet og transportkunder. Senest har hun været ansat i fire år som Key Account Manager hos Andersen & Martini A/S, hvor hun har varetaget B2B-salg med hovedfokus på leasingbranchen og store / mellemstore erhvervskunder.
”Jeg er blevet supergodt modtaget i STYREG og glæder mig meget til lære alle mine nye kollegaer bedre at kende,” siger hun.