Thomas Karlson er netop blevet ansat som software-udvikler i STYREG.
Han er 42 år og har sin base ved afdelingen i Galten.
Hans primære opgave bliver at udvikle software, der skal løfte STYREGs digitale platforme til et højere niveau. Dette inkluderer udvikling af Energy Accounting software, en ny hjemmeside og modernisering af ældre applikationer.
”Jeg ser frem til at anvende min ekspertise og erfaring til at drive disse vigtige projekter,” siger Thomas, der herudover også vil være involveret i det øvrige IT-arbejde hos STYREG.
Han har tidligere været ansat ved VIA University College som teknisk leder af udviklingsenheden. Her havde han det primære ansvar for at sikre, at den software, der blev udviklet, levede op til høje kvalitetsstandarder.
Han bidrog desuden i opkvalificering af sine kollegaer og ydede teknisk bistand til andre enheder i organisationen.
”Jeg blev tiltrukket af stillingen hos STYREG, da jeg gennem længere tid har hørt om det tætte og næsten familiære sammenhold i virksomheden. Mine første dage har bekræftet, at denne kultur af samarbejde og fællesskab er en afgørende faktor i at gøre STYREG til den stærke virksomhed, den er i dag,” siger han.