Er du teknikeren, der kan omsætte teori til praksis? Har du en baggrund som elektriker og vil du være med til at levere service og vedligehold i verdensklasse? Så er det lige dig, vi søger!

STYREG Heating har gang i en spændende udvikling og vi mangler derfor en kompetent tekniker, der kan levere bygningsautomatik-serviceeftersyn og optimering af energiforbruget hos et bredt spekter af vores Danfoss-kunder i Nordsjælland.

Om jobbet

I jobbet som servicetekniker lægger vi vægt på, at du er selvstændig, har teknisk indsigt og en servicemindet tilgang, der sikrer optimale løsninger og kundernes fulde tilfredshed. Du vil indgå i et team af specialister i Danfoss’ produkter og løsninger inden for HVAC, komfort, indeklima og energieffektivitet.

En typisk arbejdsuge foregår hos kunderne, hvor du:

  • Foretager servicering og fejlfinding
  • Udfører opstart og indregulering af automatik
  • Assisterer installatører i arbejdet med vores løsninger
  • Hjælper installatører og kunder med valg af komponenter til den optimale løsning.

En dag om ugen vil du være på kontoret for at samle op på tekniske rapporter samt administrative opgaver. Udgangspunktet for arbejdet er din hjemmeadresse, hvorfra du dækker hele Nordjylland. Bopæl i området er derfor en fordel.

Din baggrund

Du er en kundeorienteret elektriker eller maskinmester, der har erfaring med varme- og ventilationsanlæg. Alternativt har du en lignende baggrund, og evner til, forholdsvis hurtigt, at tilegne dig viden og udvikle dine kompetencer indenfor ovenstående. Vi ser desuden gerne, at du:

  • Ser muligheder frem for begrænsninger og kan holde hovedet koldt i pressede situationer
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider
  • Er en habil IT-bruger og kan udføre servicerapportering via vores digitale applikationer
  • Taler dansk og behersker engelsk.

Vi tilbyder

Et spændende job med gode udviklingsmuligheder i en sund og medarbejdervenlig virksomhed. Hos STYREG har vi fokus på din faglige udvikling og garanterer dig uddannelse, både internt og eksternt. Vi vil løbende optimere dine kompetencer og opdatere dig med den nyeste viden, så du, som en del af STYREG, er godt klædt på til at yde kunderne service og rådgivning, der er i top.

Du vil få en god introduktion til jobbet og kører ud på opgaverne sammen med en erfaren kollega, under oplæring. Der stilles servicebil, mobiltelefon og internetforbindelse til rådighed. Løn efter kvalifikationer.

Er du interesseret i stillingen?

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Servicechef og Partner, Jørgen Seerup på telefon 40609171.

 

________________________________________________________________________

Siden 2009 har STYREG været Danfoss’ servicepartner indenfor frekvensomformere. I dag er vi ledende aktør i Danmark, Norge og Sverige, og leverer desuden service på globalt plan. Vi leverer teknisk service og servicebesøg til virksomheder og deres kunder, samt målrettede serviceaftaler, der sikrer, at vores kunder får den service og tekniske støtte, de har brug for.

Pr. 1. marts 2023 overtog vi serviceafdelingen Danfoss Climate Solutions Service & Energi Trim team samt 14 Danfoss-serviceteknikere. Dermed gik STYREG ind på et nyt serviceområde og vores serviceafdeling skiftede navn til STYREG Heating A/S.