Vi oplever stigende udfordringer med forsyningskvaliteten, hvilket er en bivirkning af øget brug af frekvensomformere. Det har i flere år kostet lidt grå hår hos vores seniorteknikere, men nu vi har fået opbygget masser af erfaring indenfor området gennem at måle, opspore, dokumentere og i det hele taget, at tage ansvar for kundens problemer. Vi har også været godt hjulpet af erfaringer fra vores partner Comsys, hvis aktive filtre vi udlåner. I dag tør vi godt kalde os selv for specialister på området.

Længe har det været ønskeligt med samme kompetenceniveau blandt alle vore teknikere og i januar afholdt vi det første nordiske kursus i afdelingen i Sverige (Kinna ligger en times kørsel sydøst for Gøteborg) for 1 norsk, 2 danske og 3 svenske teknikere.

Emnerne var harmonisk forvrængning og lejestrømme og vi brugte to hele dage på at grave os ned i teorien og lære hvorledes målinger foretages og hvordan resultaterne formidles. Teknikerne lærte nøjagtigt hvad der sker på forsyningssiden og på motoren når der monteres en frekvensomformer. Men man lærer bedst med fingrene og derfor havde alle deres eget måleinstrument Fluke MDA-550 ind på prøvestanden og kunne se, at teorien heldigvis også passer med målingerne.

Med seks teknikere mere som nu er specialister kan vi tage yderligere ansvar for at løse problemer relateret til harmonisk forvrængning og lejestrømme.

Med fællesnordisk kompetenceopbygning og etablering af personligt netværk sikrer vi, at erfaringsudveksling sker hurtigt og effektivt.