Da godset Frijsenborgs el-selskab opdagede harmoniske strømme over grænseværdien, blev vi bedt om at måle den harmoniske forvrængning og rådgive om den bedste løsning.
Først installerede vi et Comsys ADF P100 150A-filter for at reducere de harmoniske strømme, og i mellemtiden beregnede Danfoss filterstørrelsen. Den endelige løsning blev, at Frijsenborg fik installeret en container med en ny tavle til filterforbindelsen. Derefter byggede vi to ADF P300 360A og en ADF P300 120A på transformeren, og strømtransformerne blev tilsluttet til multi-master-drift.
”Forsyningsselskaberne har en grænse for THDi (læs artiklen om harmoniske strømme), som aftagerne skal holde sig under. Alt gik glat hos denne kunde – og vi benytter altid aktive filtre fra Comsys. Installationen indreguleres til lav produktion og finjusteres så til maksimal produktion af biogas,” fortæller servicetekniker Kim Tonsberg Kristensen.