Som servicetekniker i STYREG er der ikke to arbejdsdage, der er ens. Vi har opgaver over hele Danmark, og desuden får vi stadig flere serviceopgaver ude i den store verden.

I de første godt to måneder af 2024 har vores danske afdeling i STYREG været på serviceopgaver i Brasilien, Færøerne, Norge, Sverige og Tyskland. Snart skal vi også på opgave i England.

Opgaverne spænder vidt. Lige fra opgaver i den maritime branche over oliebranchen til frekvensomformer-relaterede opgaver i vindmølle-sektoren.

”Det er jo ikke som turister, at vi tager afsted på opgaver i udlandet. For der er jo virksomheder, der har brug for vores ekspertise derude, og som regel skal der dagligt lægges mange arbejdstimer. Men det er stadig spændende både fagligt og personligt,” siger servicetekniker Kim Rene Nielsen, der blandt andet har været i Brasilien, Norge og Sverige her i starten af 2024.