Ny servicetekniker

Ny servicetekniker

For nylig startede Jeppe Salk hos os som servicetekniker. Han har en vigtig rolle i at hjælpe vores industrikunder med fejlretning.

“Styreg er en attraktiv arbejdsplads hvor jeg kan udvikle mig personligt og arbejdsmæssigt. Det er en arbejdsplads med rige muligheder for dygtiggørelse – bl.a. gennem læring af de mange erfarne kolleger. Jeg ønsker også at blive specialist inden for Danfoss Drives VLT og Vacon frekvensomformere samt Comsys filtre”

Jeppe kører ud fra hovedkontoret i Galten.

Lena er servicekoordinator

Lena er servicekoordinator

På hovedkontoret i Galten er Lena Møller Pafiti startet som ny servicekoordinator og administrativ medarbejder. Lena kommer senest fra BAUHAUS Danmark, hvor hun i de sidste 7 år har arbejdet som driftsassistent og hun har tidligere været ansat som servicekoordinator hos Carrier Refrigeration. Derfor besidder hun en masse viden og erfaringer som nu kan folde sig ud her hos os.

“Jeg har sjældent mødt en virksomhed, der er så rummelig, og hvor alle bliver hørt og set. Her er team spirit, højt humør og dygtige mennesker, der står klar til at give den bedste mulige start på et nyt jobeventyr. Jeg bliver uden tvivl meget glad for at være her – hvor jeg, udover at få nogle søde og dygtige kollegaer, også bliver udfordret personligt såvel som fagligt. Jeg ser meget frem til et langt og godt samarbejde og til at lære alle mine nye kollegaer bedre at kende.”

Velkommen til Lena!

Ny tekniker i Norge: Gord’s

Ny tekniker i Norge: Gord’s

Vi byder velkommen til Gord’s Comonicar, der er startet som servicetekniker i Norge. Her skal han arbejde med service på Danfoss Drives.
Han har mere end 10 års sammenhængende erfaring som ingeniør indenfor automation, elektronik og service. Efter endt uddannelse til bachelor i elektronik og kommunikation arbejdede han to år i fødelandet Filippinerne, inden han flyttede til Norge og fortsatte karrieren i Oslo og Drammen.

Hermed er organisationen i Norge dobbelt så stor – velkommen til Gord’s!

Intern kompetenceudvikling

Intern kompetenceudvikling

Vi oplever stigende udfordringer med forsyningskvaliteten, hvilket er en bivirkning af øget brug af frekvensomformere. Det har i flere år kostet lidt grå hår hos vores seniorteknikere, men nu vi har fået opbygget masser af erfaring indenfor området gennem at måle, opspore, dokumentere og i det hele taget, at tage ansvar for kundens problemer. Vi har også været godt hjulpet af erfaringer fra vores partner Comsys, hvis aktive filtre vi udlåner. I dag tør vi godt kalde os selv for specialister på området.

Længe har det været ønskeligt med samme kompetenceniveau blandt alle vore teknikere og i januar afholdt vi det første nordiske kursus i afdelingen i Sverige (Kinna ligger en times kørsel sydøst for Gøteborg) for 1 norsk, 2 danske og 3 svenske teknikere.

Emnerne var harmonisk forvrængning og lejestrømme og vi brugte to hele dage på at grave os ned i teorien og lære hvorledes målinger foretages og hvordan resultaterne formidles. Teknikerne lærte nøjagtigt hvad der sker på forsyningssiden og på motoren når der monteres en frekvensomformer. Men man lærer bedst med fingrene og derfor havde alle deres eget måleinstrument Fluke MDA-550 ind på prøvestanden og kunne se, at teorien heldigvis også passer med målingerne.

Med seks teknikere mere som nu er specialister kan vi tage yderligere ansvar for at løse problemer relateret til harmonisk forvrængning og lejestrømme.

Med fællesnordisk kompetenceopbygning og etablering af personligt netværk sikrer vi, at erfaringsudveksling sker hurtigt og effektivt.